Foden er en kompliceret størrelse. Med alle de forskellige knogler, led, muskler, ligamenter mm. (læs mere her) så er der mange ting der kan gå galt og give problemer i fødderne. Tænk bare på hvor meget fødderne har båret dig rundt igennem livet. Måske har du ikke altid behandlet dem lige godt? Evt gået i forkert eller for småt fodtøj? Det kan også være gamle skader, der stadig driller.

Her nedenfor vil jeg liste nogle af de typiske fodproblematikker op, som jeg ofte er stødt på. Jeg vil også fortælle lidt om årsagerne og hvad du evt kan gøre ved det, når problemet er opstået. Jeg vil i de fleste tilfælde foreslå at arbejde aktivt med foden og evt skifte fodtøjet ud, men for nogle problematikker, hvis der ergået for længe kan operation være den allersidste og eneste udvej. Det er dog ikke altid, at en operation vil kunne gøre det bedre, så gør noget aktivt selv allerede i dag før det er for sent!

Nedsunken forfod er når den tværgående bue i forfoden, buer den forkerte vej. Altså nedad i stedet for opad. Det betyder at foden bliver bredere, og knoglerne i forfoden bliver trykket ned ad mod underlaget og derved kommer dine nerver og trædepuder i klemme og det kan give store smerter. Nedsunken forfod kan skyldes forkert fodtøj. Høje hæle kan være årsagen, men det kan også være for små eller for store sko. Skoen skal helst passe din fod og der kan godt være forskel på dine fødder. Det kan også skyldes at du har brugt sko for meget og at foden på denne måde er blevet passiv og ikke kan opretholde den tværgående bue i forfoden. Det vil derfor ofte hjælpe bedre på sigt at lave øvelser og generelt være mere aktiv med foden, fremfor indlæg og specialsko. Er der mange smerter kan det være godt at kombinere i starten og så gradvis vænne foden fra indlæg og specialsko.

Platfod er når de længdegående buer i svangen er fladet ud. Vi er alle født med platfødder og udvikler buerne under vores fødder i de første år, hvor vi begynder at gå, løbe og hoppe og på den måde stimuleres musklerne og nervevævet i fødderne. Så hvis fødderne ikke bliver stimuleret optimalt i de første leveår kan du ende med en platfod. Det kan også skyldes at du har lidt hypermobile led, således at ligamenter og ledbånd er lidt løsere og har svært ved at opretholde buerne.

Proneret & supineret fod er et udtryk, du ofte støder på, hvis du skal testes  i forhold til nye løbesko. Proneret fod betyder at foden falder indad i forhold til neutralstillingen og omvendt betyder en supineret fod, at den falder udad. Vores fod skal kunne begge dele og det kan derfor godt være et problem hvis din sko eller dit indlæg retter din fod for meget op eller fikserer foden for meget i én stilling. Det kan give problemer videre op i kroppen, da den så skal kompensere for manglende bevægelse i foden og det kan give overbelastning et andet sted. Samtidig kan en skæv stilling i foden også medføre at resten af kroppen står skævt, men det er ikke altid det er foden, der er hovedårsagen til det. Det kan skyldes manglende bevægelse og ubalancer andre steder i kroppen, så problemstillingen nede i foden bare er et symptom. Det er derfor altid vigtig ikke kun at kigge på det smertende eller problematiske område, men på helheden. Årsagen til pronation og supination kan også være hypermobilitet, forkert fodtøj og ubalancer i musklerne i fødderne og benet. Det er derfor vigtig at finde frem til den egentlige problemstilling og bearbejde og træne i forhold til det.

Hælspore er der mange der har oplevet. Det er bare ikke altid, at det er en  ægte hælspore. Diagnosen bliver ofte brugt, som en skraldespandsdiagnose. Forstået på den måde, at har du ondt i og omkring din hæl, så er der mange læger, der kalder det for en hælspore. En ægte hælspore er når svangsenen, der hæfter på hælknoglen, er for stram og trækker så meget i knoglehæftet, at hele overgangen fra sene til knogle bliver kalket til og bliver til en spids knogle. Det kan gøre meget ondt at træde på, da denne spids så prikker, til senen, musklerne og nerverne derinde, for hvert skridt. Hvis det er en ægte hælspore vil det afsløres på et røntgenbillede. Den eneste måde, så vidt jeg ved, det kan behandles på er med chokwave, som du kan få hos nogle fysioterapeuter.

Du kan dog sagtens have ondt i og omkring hælen uden at have en ægte hælspore, hvilket gælder de fleste. Før det bliver til en ægte hælspore, vil sene/knogle overgangen være irriteret og det kan også give smerter. Det kan du opleve i alle de sene/knogleovergange, der er rundt om hælen. Der har tidligere været tale om inflammation og det er blevet behandlet med antiinflamatoriske midler, men nyere forskning viser, at det er der ikke bevis for og at det i de fleste tilfælde ikke hjælper. Jeg mener, at du bør træne/bearbejde muskel/sene samarbejdet på begge sidder af knoglen og ofte også længere op i systemet.

Skæv storetå (hallux valgus) er når storetåen har en skæv vinkel på mere end 20 grader i forhold til grundleddet ind imod tåen ved siden af. Det kan skyldes forkert fodtøj i form af høje hæle, for spidst eller for småt. Det hænger også tit sammen med nedsunken forfod, da knoglerne i forfodsbuen ligger mere på linie end i end bue og dermed bliver den del af foden bredere, men muskler og sener er det samme sted og det virker derfor til at tåen trækkes skævt, men det er mere grundleddet der skubbet ud. Det kan være meget smertefuld at gå, da glidningen i storetåens grundled bevæger sig skævt og det kan være smertefuldt. Det kan også forårsage knyster og hammertæer – se længere nede. Det kan derfor være godt at træne tæernes spredning både passivt og aktivt i det omfang det er muligt indenfor smertegrænsen og så samtidig arbejde med forfodsbuen. Sidder storetåen helt fast og ikke kan bevæges, kan det være nødvendig med operation, men det går ikke altid godt og træning hvis muligt vil derfor være at foretrække.

Knyster kan sidde både ud for storetåens og lilletåens grundled. Det hænger ofte sammen med en nedsunken forfod, hvor tæernes grundled ligger på linie og gør at forfoden er bredere end hvis der var en forfodsbue. Knysten kan forstærkes af, at den gnubber sig op ad enten indersiden eller ydersiden af skoen og på denne måde bliver irriteret, hvilket danner kalkaflejring og knysten bliver større og mere knoldet. Er knysten blevet for smertefuld og irriteret og der er dannet så meget kalk, at storetåen ikke kan bevæges, så kan det være at den skal opereres. Ved operation skralder de ofte nogle af de ekstra lag kalk af og i nogle tilfælde tager det smerterne. Men det kan trænes med øvelser, hvis man gør det i tide.

Hammertå/klotå er når en tå krøller opad i det midterste led. Bøjer den op i begge led er det en klotå og spidsen af tåen presses ned imod underlaget. Det ses oftest i tåen ved siden af storetåen, men kan også forekomme i de andre små tæer. Det kan skyldes at tåen er for lang i forhold til skoen, så der ikke er plads til den og den derfor krøller op eller at storetåen er så skæv at den tager pladsen. Det kan både give smerter ovenpå tåen, som evt støder imod toppen af skoen og bliver irriteret og det kan også gøre ondt ude i spidsen af tåen, som bliver presset ned i underlaget, hvor nerverne kan komme i klemme. Har du en hammertå/klotå kan det være en god idet at tjekke om du kan rette den ud ved at trække i den eller om de midterste led har sat sig fast. Kan du rette den ud, skal du gøre det så ofte som muligt og sørge for at den får plads nok, så den ikke fortsat krøller sig op igen. Sidder der derimod fast og du ikke kan rokke den, er det desværre nok gået for lang tid og operation kan være en løsning.

Problmerne kan også stamme oppe fra kroppen
Du kan se lidt om det i videoer herunder og/eller læse artiklen (se link under videoen)

Du finder den tilhørende artikel her

https://www.denintelligentekrop.dk/artikler/article/laer-om-dine-foedder-og-kropslige-vaner